Velkommen hos Slagelse Dyrehospital A/S»
Dyrlæger og veterinærsygeplejersker er klar til at yde deres bedste for dine kæledyr og dig. Vi har specialiseret os i undersøgelse og behandling af hund og kat.
Godkendt af Den Danske Dyrlægeforening »
Slagelse Dyrehospital A/S er godkendt af Den Danske Dyrlægeforening.
Godkendelsesordningens primære mål er at sikre en høj faglig standard blandt de dyreklinikker og hospitaler, som arbejder med familiedyr. Vi får løbende besøg af et særligt Hospitalsudvalg. I samarbejde med os gennemgår Hospitalsudvalget klinikkens indretning, instrumentarium, personalets efteruddannelse, arbejdsgange og procedurer, og sikrer på den måde, at du trygt kan overlade din hund eller kat i vores varetægt. Via godkendelsesordningen vil vi automatisk komme på forkant med den faglige og tekniske udvikling indenfor det veterinære område.
Knap 60 klinikker og hospitaler i Danmark har valgt at være med i den frivillige godkendelsesordning. Det blå logo symboliserer godkendelsen.

Historie
Slagelse Dyrehospital A/S blev dannet som selskab i 1993, men oprinder fra en gammel Slagelse praksis som blev drevet af Dyrlæge Folmer K. F. Ladefoged fra november 1932.
Dyrlæge Ladefoged fik i december 1967 Dyrlæge Niels E. Kristensen som assistent og sidstnævnte overtog i juli 1968 driften af denne dyrlægepraksis.
I juni 1973 blev dyrehospitalet på Rugvænget 12 færdiggjort.
Slagelse Dyrehospital ansatte i juli 1987 Dyrlæge Sten Kokholm som assistent. Sten Kokholm købte Dyrehospitalet i september 1992 og omlagde driften til selskabsform.
Fra 1992 til 2008 er bygningen blevet ombygget og moderniseret i hele sin udstrækning, med blandt andet en afdeling for genoptræning og et stort laboratorium. I 2005 og 2008 er der lavet to tilbygninger, der i dag huser Kattens Værn og en moderne kattepension. |